Hvem er vi?
Nogle børn trives bedst i en mere fast struktur – andre i muligheden for at kunne vælge selv. Nogle børn har brug for et kærligt skub, nogle for hjælp til ikke altid at være forrest. Nogle børn trives godt i et fællesskab, hvor andre har brug for at blive guidet til at forstå sociale spilleregler. Fælles for alle børn gælder dog, at de vokser af at blive set, hørt, forstået og krammet. Alle ”nej’er” skal gerne munde ud i et ”men du må det her i stedet for”. Vi tilstræber os derfor på at være tydelige, autentiske, nærværende, lydhøre – i tilpassede mængder, så alle børn får det, de har brug for.
Det pædagogiske arbejde
I fællesskabet
Hele institutionen arbejder ud fra fire større temaer om året (fx ”fra jord til bord”, ”science og sanser”, ”eventyr og fantasy”). Der laves et fælles idékatalog og fælles SMTTE-model til dokumentation i forbindelse med Pædagogiske Læreplaner (som sikrer børnenes udvikling, læring, dannelse og trivsel).
De enkelte stuer har stor handlefrihed ift. at detailplanlægge, da vi tror på, at personalets evner og interesser har en god afsmittende effekt på det lavpraktiske pædagogiske arbejde. En medarbejder, der elsker at lave bål og kløve brænde, skal lave bål og kløve brænde. Den medarbejder, der er kender navnene på alle insekter og synes at skrubtudser er søde, skal gerne være meget på legepladsen. Vi kan alle noget, men ikke alle er gode til alting. Børn lærer bedst af begejstrede voksne.
Vi tror på kvaliteten i at følge børnenes spor og er derfor altid åbne for, hvad der sker lokalt. Det kan være, at nogle forældre kommer med en spand æbler – så koger vi æblegrød. Det kan være en medarbejder, der har været på fisketur i weekenden og har en ørred med – så ser børnene hvordan man tager ud af en fisk og smager lidt af den stegte fisk. Når der er Dragefestival, indvielse af legepladsen i Temposkoven, plejehjemmet inviterer til klip af påskepynt mm. så finder vi plads i kalenderen. Planlægning og struktur er godt, så vi sikrer at alle læringstemaer er i spil hen over året, men der skal altid være plads til at vi er impulsive og kan justere os til dagens mulighed eller udfordring.
Det enkelte barn
Hele institutionen arbejder ud fra fire større temaer om året (fx ”fra jord til bord”, ”science og sanser”, ”eventyr og fantasy”). Der laves et fælles idékatalog og fælles SMTTE-model til dokumentation i forbindelse med Pædagogiske Læreplaner (som sikrer børnenes udvikling, læring, dannelse og trivsel).
De enkelte stuer har stor handlefrihed ift. at detailplanlægge, da vi tror på, at personalets evner og interesser har en god afsmittende effekt på det lavpraktiske pædagogiske arbejde. En medarbejder, der elsker at lave bål og kløve brænde, skal lave bål og kløve brænde. Den medarbejder, der er kender navnene på alle insekter og synes at skrubtudser er søde, skal gerne være meget på legepladsen. Vi kan alle noget, men ikke alle er gode til alting. Børn lærer bedst af begejstrede voksne.
Vi tror på kvaliteten i at følge børnenes spor og er derfor altid åbne for, hvad der sker lokalt. Det kan være, at nogle forældre kommer med en spand æbler – så koger vi æblegrød. Det kan være en medarbejder, der har været på fisketur i weekenden og har en ørred med – så ser børnene hvordan man tager ud af en fisk og smager lidt af den stegte fisk. Når der er Dragefestival, indvielse af legepladsen i Temposkoven, plejehjemmet inviterer til klip af påskepynt mm. så finder vi plads i kalenderen. Planlægning og struktur er godt, så vi sikrer at alle læringstemaer er i spil hen over året, men der skal altid være plads til at vi er impulsive og kan justere os til dagens mulighed eller udfordring.
Forældresamarbejdet
Dagligdagen
Som personale står vi klar til at involvere os med både grin og seriøse snakke, humor og faglighed, forståelse og undren, klap på skulderen og velmente skub.
Vi vil altid prioritere et tæt samarbejde med alle forældre i dagligdagen, men nogle samtaler foregår bedst uden for børnenes og andre forældres hørevidde. Derfor inviterer vi ofte til, at I lige kommer med ind på personalestuen (nu eller når det passer) og her får afklaret evt. problematikker og hvordan vi kommer videre. Nogle gange skal der flere øjne til? Nogle gange en anden faglighed? Nogle gange er det nok, at vi snakker med den ene forælder – andre gange skal begge være med. Al kommunikation og samarbejde mellem forældre og personale skal være præget af forståelse, nysgerrighed på intentioner og viljen til at udvikle nye veje.
En gang om året inviterer vil til forældremøder på stuerne, hvor personalet giver et mere detaljeret indblik i det daglige pædagogiske arbejde.
Hjernen & Hjertet
I Fanø Kommune har man valgt at bruge Hjernen og Hjertet, som redskab for arbejdet med et enkelte barn. Vi bruger sprogvurderinger, TOPI, Samspil, Fokuspunkter og Tværsmøder, når vi går i dybden med enkelte problematikker.
Vi har også et tæt samarbejde med støttekorpset. Hvis der er brug for yderligere hjælp, kan vi bruge Pædagogisk Psykolologisk Rådgivning i Esbjerg.
Uanset hvad – alt samarbejde omkring jeres barn foregår i dialog med jer.
